79965690 // ung@vejen.dk

Ungepuljen

Ungepuljen i Vejen Kommune – Din idé, dit fællesskab!

Har du en fed idé der samler unge i Vejen Kommune? Så er Ungepuljen klar til at støtte dig! Er du mellem 13 og 25 år, kan du søge op til 5.000 kr. til dit arrangement. Puljen har 50.000 kr. om året, og der er ingen ansøgningsfrist – du kan søge, når det passer dig.

Hvad kan du få støtte til?

Puljen støtter alt fra små hyggeaftener til store arrangementer, der samler unge og skaber fællesskab. Pengene kan bruges på fx:
- Mad og drikke
- Leje eller køb af udstyr (fx lyd- eller sportsudstyr)
- Honorering af oplægsholdere eller undervisere
- Markedsføring (plakater, sociale medier osv.)

Hvad kan du ikke få støtte til?

- Events med alkohol, faste udgifter som husleje eller lønninger.
- Projekter, der allerede er afholdt, eller som ikke er lavet af unge for unge.

Sådan søger du:

1) Fortæl os om din idé – hvem, hvad, hvor og hvornår.
2) Lav et simpelt budget: Hvor meget søger du, og hvad skal pengene bruges på?
3) Send din ansøgning som en SMS eller video til Playmaker Lasse Roost Rasmussen på 23 41 62 86.

Er du under 15 år? Så skal vi bare have dine forældres accept- og vi hjælper dig med at få alt på plads.

Hvad sker der så…?

Når vi har modtaget din ansøgning, kontakter vi dig hurtigt for at lægge en plan og gøre din idé til virkelighed. Har du brug for pengene inden dit event? Intet problem – vi kan udbetale dem på forhånd eller betale regningerne direkte.

Efter dit arrangement skal vi bare bruge kvitteringer, og vi vil også rigtig gerne se billeder eller en lille video fra dit event!

UngVejen kan uden begrundelse afvise en ansøgning

Ungepuljen er her for dig!

Tag initiativ, saml vennerne, og skab noget fedt for andre unge i kommunen. Det er din idé, din plan – vi hjælper dig med at gøre den til virkelighed! Søg nu!

Vil du se eksempler på aktuelle ungeinitiativer, så kan du læse mere her: Ungeinitiativer

Download flyer om ungepuljen Her