UngAften
Vil du gerne være en del af et fedt e-sports fællesskab med mulighed for at udvikle dine færdigheder indenfor konkurrencespil? Så er dette holdet for dig! Holdet er en del af UngAftens modul 1.
Elsker du 7-kabale, at køre solo og sidde alene på værelset foran din computer? ....Så er E-sport ikke for dig!
Kom ind i kampen og bliv en del af et fællesskab, hvor vi sammen forbedrer dine E-sportsfærdigheder og udforsker den spændende verden af konkurrencespil.
Hvad er E-sports undervisning?
E-sports undervisningen er ikke kun for gamere – det er for alle, der ønsker at udfordre sig selv, forbedre deres færdigheder og være en del af et godt fællesskab. Vi tror på, at E-sport handler om mere end blot at klikke på knapper; det handler om at udvikle strategier, kommunikere effektivt og finpudse små detaljer, samt træne både krop og sind. Derfor vil der også forekomme aktiviteter væk fra skærmen.
Spændende Spil: Vi udforsker populære spil som Overwatch 2, Counter Strike 2, Fortnite og Valorant. Her får du mulighed for at finpudse dine taktiske evner, træne din reaktionsevne og rykke dit niveau endnu højere.
Træning: Vi fokuserer på 1 spil ad gangen og fordyber os i dette. Vi finder dit niveau og hjælper dig videre derfra. Uanset om du er helt ny, øvet eller mester, er der plads til udvikling som et team. Vi træner sammen i fællesskab og sørger for at hjælpe hinanden med de styrker vi hver især har. Uanset om det er aim, strategi eller kommunikation, er vi her for at hjælpe dig med at nå dine mål.
Samarbejde i Fællesskab: Vi træner i både små og store hold. På E-sportsholdet får du mulighed for at møde andre E-sportsentusiaster og udveksle erfaringer. Vi tror på, at fællesskabet er en vigtig del af E-sport, og vi opfordrer til samarbejde og sparring.
Hvis dette er lige noget for dig, så skynd dig ind og tilmelde dig vores E-sports hold og bliv en del af noget større.
Jeg håber vi ses! Hilsen Frederik
Holdet kører i modul 1 til UngAften, dvs. fra kl.16.00-18.00.
Læs mere om UngAften her: Information om UngAften
Datoen for første gang er ikke fastsat endnu, men sidste gang er d.10/4-25. Datoen bliver meldt ud på sms, så snart den er fastlagt.
Tilmelding åbner d.10/1-25 kl.15.00.
Ved spørgsmål er man velkommen til at henvende sig til Tine på tinej@vejen.dk eller på 29398298.